Projekbeskrivelse

Graviditetsgener

Graviditetsgener

Akupunktur er godt for både dig og dit barn.

Jeg har stor erfaring med gravide, da jeg i 8 år har været akupunktør på sygehuset, hvor jeg gav akupunktur til gravide med forskellige graviditetsgener.

Igangsættelse af fødslen kan gøres fra graviditetsuge 39.
I efterfødselsperioden kan akupunktur også hjælpe mod bækkensmerter og karpaltunnelsyndrom, så du hurtigere kommer dig efter fødslen.

Jeg har også gode erfaringer med akupunktur til at stimulere modermælken.

Akupunktur er effektiv mod forskellige graviditetsgener.

  • Lænde/rygsmerter
  • Bækkensmerter
  • Kvalme og opkastning
  • Karpaltunnelsyndrom ( sovende fornemmelse i fingrene )
  • Lægkramper
  • Væskeophobning
  • Forstoppelse
  • Kløe
  • Hæmorroider
  • Rygestop
  • Igangsættelse af fødslen, fra uge 39
  • Halsbrand
  • Stress/uro i kroppen
  • Åreknuder på ben og ved skamlæber
  • Iskiassmerter
  • Brystbetændelse efter fødslen
  • Stimulere modermælken

Jeg har med stor succes og tilfredshed afsluttet mit tredje behandlingsforløb hos Alice. Inden min første behandling var jeg ret skeptisk, men samtidig også parat til at forsøge hvad som helst for at reducere de smerter jeg havde og gav det derfor en chance. Min skepsis blev allerede reduceret en smule, da jeg mødte Alice, som med stor anerkendelse og varme lyttede og forstod min situation. Jeg har tidligere fået akupunkturbehandling ved fire andre akupunktører, hvilket dog kun har haft en lille effekt.

Jeg er blevet smertelindret i forbindelse med min første graviditet, hvor jeg havde store smerter da min iskiasnerve låste, akupunkturbehandlingen hos Alice lindrede, så jeg ikke havde behov for medicinsk smertelindring.

Under min anden graviditet smertelindrede akupunkturbehandlingen hos Alice mig i forbindelse med moderart bækkenløsning, fastlåst iskiasnerve og graviditetskløe. Før akupunkturbehandlingen startede, tog jeg smertestillende medicin, hvilket ikke længere var nødvendigt efter den anden behandling med akupunktur. Kombineret med ro blev smerterne i begge tilfælde bragt ned på et udholdeligt niveau.

Det seneste akupunkturforløb jeg har afsluttet, har været lindring af allergisymptomer. Jeg har allergi overfor græs, birk og støv. Før behandlingen startede tog jeg dagligt antihistaminer. Efter tredje behandlingsgang, har jeg ikke længere taget antihistaminer, hvilket er over et år siden. Jeg mærker udelukkende en smule til allergien, når jeg en sjælden gang f.eks. sorterer poser med tøj, der har lagt noget tid eller andet der er meget støvet. Så snart jeg får frisk luft forsvinder symptomerne igen.

Alle tre forløb har været helt fantastiske og jeg kan til en hver tid varmt anbefale akupunkturbehandling hos Alice. Sammenholdt med erfaringer fra akupunkturbehandlinger ved andre akupunktører, har behandlingerne hos Alice uden tvivl givet den største effekt. Det er svært at beskrive, hvorfor de forløb har været så meget mere succesfulde, men hun rammer alle de rigtige steder hver gang og er virkelig kompetent, passioneret, dygtig og professionel indenfor hendes erhverv, samt særdeles sympatisk, sød, imødekommen og behagelig at blive behandlet hos. Såfremt behovet opstår vil jeg uden tøven benytte mig af Alices akupunkturbehandling igen og er så taknemmelig for de forløb jeg har været igennem indtil nu. Hjertelig tak Alice.”

Camilla Sofia Arnholtz

Hej Alice

Først endnu engang tusind tak for hjælpen, jeg er stadig imponeret over hvor stor en effekt akupunkturen har haft på mig.

Jeg blev sygmeldt da jeg var i uge 22 med begyndende bækkenløsning, i håb om at med hvile og ro, det ikke blev værre, men det gjorde det desværre. Det tog gradvis til og i uge 31 havde det sat sig til symfyseløsning, som gjorde at jeg nogle dage ikke kunne løfte mine ben, kun gå få meter i en meget vraltende gang, min nattesøvn var afbrudt i flere timer pga. smerter når jeg vendte mig – jeg havde i det hele taget smerter bare jeg rykkede mig det mindste. Jeg blev anbefalet at prøve akupunktur og blev henvist til Alice på sygehuset af min egen læge. Og sikke en lettelse. De første dage efter første behandling blussede det hele op, men så vendte det. Jeg kunne løfte mine ben, gå NORMALT og ikke mindst bevæge mig frit både dag og nat uden smerter.

Jeg kan kun anbefale at andre med samme lidelse under graviditeten at give akupunkturen en chance, for mig ændrede det hele min hverdag igen.

Lykke Skræddergaard Nielsen

Jeg startede til akupunktur pga. smerter i mit bækken under min graviditet. Følte til tider det hele var ved, at falde fra hinanden og specielt trapper var en udfordring.

Allerede efter første behandling kunne jeg mærke bedring og så længe jeg slapper lidt af og tænker over, hvad jeg laver er jeg faktisk mere eller mindre smertefri nu.

Døjer pt. med en del uro i benene om aftenen, men det hjælper akupunkturen også på, så sover helt klart bedre end under min første graviditet, hvor jeg ingen behandling fik og derfor ofte vågnede af kramper.

Er altid lidt skeptisk når jeg går ind til noget nyt, men er ret imponeret over hvor godt det virker og det er nu blevet ugens højdepunkt med afslapning på maven 🙂

Nanna Kock Klogborg

Jeg har gennem min seneste graviditet været svært plaget af daglig kvalme og opkastninger. I den forbindelse har jeg fået akupunkturbehandling med rigtig god effekt. Uden behandlingen ville min graviditet have været meget uoverskuelig, og jeg kan kun anbefale denne form for behandling.

Camilla Hess